tirsdag den 24. maj 2011

Brælingske og kompagni

Der er noget absurd ved at en avis som Berlingske (og sikkert flere af de andre aviser også) finder trang til at oplyse om at Venstres kampagnebureau er kommet til at lave en fejl i en overskrift. Med danske avisers "massere" af "faldgrupper", heftige verbalbøjningsproblemer, decideret misinformeret tegnsætning og ikke mindst en manglende selverkendelse (eller prioritering) af behovet for danskfaglig opjustering, vækker det i hvert fald min undren at Berlingske og kompagni giver sig til at fokusere på andres korrektursmuttere.

En mere lydret stavning af "vælfærd" har sådan set ikke andre problemer her end stavefejlen i sig selv og korrekturbommerten i sig selv. Fordi fejlen er så synlig, men samtidig så indholdsmæssigt harmløs, er den uskyldig sammenlignet med de mere systematiske sproglige misforståelser der udgår fra danske redaktioner på samlebånd. Redaktioner der tror de har styr på sproget, og for en sikkerheds skyld er ligeglade for resten.

I min optik virker dette lidt som den evige udskældtes malplacerede forsøg på at give igen. Flot, Berlingske, at I har opdaget fejlen. Men var det ikke en idé i det mindste at krydre artiklen med noget der peger lidt indad?

I det lys er jeg enig med Ellen Trane Nørby (V) som Berlingske citerer for at sige at "aviserne burde have andet at tage sig til end skrive om stavefejl i kampagnematerialet fra Venstre". Ja, aviserne burde gå i gang med at fylde kompetencehuller i grundlæggende danskfærdigheder og opbygge en sundere og mere ydmyg kultur for kvalitet og meningsfuldt dansk – også til det på nettet.

Om kampagnebureauets bommert vil jeg sige at "skidt sker", men jeg vil også sige at det hører med til en korrekturlæsers faglighed at bruge mindst 20 stive sekunder på at stirre og stave sig igennem sådan en overskrift – netop for at sikre sig mod præcis hvad der er sket her: at man i en vigtig, vigtig overskrift laver fejl som selv journalister kan få øje på.

Bogstaverne er så store at alle i den kreative og redaktionelle fase tror at en anden må have set en eventuel fejl i overskriften. Derfor når forbløffende overskiftsfejl ikke så sjældent igennem til en korrekturlæser – især hvis chefen selv er forfatteren, for chefredaktører, kommunikationschefer og andre chefer er nok dem der kigger mest kritisk og angstneurotisk på sådan et kampagnetryk, men man ser altså ikke fejl i tekst man selv lige har udtænkt.

Ellen Trane Nørby tror i øvrigt på sætternisser. Det gør jeg ikke – tænk at give ikke-eksisterende sagnfigurer skylden for ting som bare ikke er godt nok. Men jeg tror til gengæld på velbegrundede tanketorsk og blackouts hos selv de bedste, og så tror jeg på det jeg kalder freudianske forskrivelser: Jeg mener at en tankes kredsen om "valgflæsk" i dette tilfælde kan have skabt ubevidst forvirring og fået æ'et sneget ind. Annoncen er jo eksponent for valgflæsk, og læser man ÆLF i VÆLFÆRD bagfra, er det jo FLÆ som i FLÆSK – og V'er er der nok af.

Eller måske har en grafiker været helt betaget af hvor smukt Æ'et smyger sig op ad V'et, og følt at dét rimede, mens han har tænkt på valfartende VÆLGERE, velfærdens VÆRDI(politik) eller bare det at VÆRE.

1 kommentar: