søndag den 10. april 2011

Knap og nap 50 arkæologer

50 er et tocifret tal, ligesom 90 andre af de 100 tal fra 1 til 100 – tal som vi er fortrolige med, nærmest som om det var ord. Når man bruger to anslag på at angive et tocifret antal, er der derfor ingen grund til at være upræcis: "knap 50". Hvorfor ikke bare skrive 47, 48 eller 49, som "knap 50" må dække over hvis det da ellers er retvisende?

Nok fordi man vil følge op på frasen "tidoblet"? Tjo, tidoblet lyder da smart, men et efterfølgende "knap 50" er jo akkurat lige så grus-indkastende som "48" ville være: Vi ved at det ikke er 50, og at tidoblet bare er et smart overbliks-udtryk. Der er ikke noget galt i her at skrive tidoblet, men man kunne jo have brugt den efterfølgende plads til at skrive det rigtige antal.

Helt præcist ville det være at flytte "knap" hen foran tidoblet, så der stod: "knap tidoblet staben fra 5 til 48". Og hvis der ikke er schwung i det, så udskift "knap" med "næsten" som tilhører sensationsretorikken: "næsten tidoblet staben fra 5 til 48". Det lyder godt, og det sløser ikke over for læseren.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar