tirsdag den 10. november 2009

DR-valgbanner, episode 4

Ja, nu gider jeg snart ikke perspektivere mere. For perspektivering henviser jeg derfor til de tre tidligere afsnit i denne føljeton om DR’s åbenlyse ligegyldighed med korrektur på trods af at tegnsætningen bliver absurd og meningsløs i disse bannertekster beregnet på gentagen og massiv læsning.

I episode 3 fik vi styr på den forkerte kommatering i dette banner:

Nu gælder det en tekst som kun er lavet en lille smule om, faktisk bare forkortet, men hvor der er endnu flere tegnsætningsfejl:

Hvis vi ser bort fra kommaerne et øjeblik, så er der sket tre forværringer i det der er den samme tekst. For det første har overskriften mistet tankestregen mellem ”Hjælp” og ”hvem”, hvor der SKAL være et tegn – det kunne også have været et komma. For det andet er der opstået et gabende mellemrum foran spørgsmålstegnet. Og for det tredje er punktummet sidst i teksten væk.

Lad os dernæst får styr på kommaerne: Hvis man sætter grammatisk komma – og det forsøger DR på – så skal der være komma mellem imperativen ”Test” og ledsætningen ”hvem du er enig med”. Der skal desuden være komma efter denne ledsætning, hvilket gælder begge kommasystemer.

Korrekt kommatering efter traditionelt grammatisk komma:
Test, hvem du er mest enig med, og læs mere om de kandidater, der stiller op i din kommune eller region.

Korrekt kommatering efter Sprognævnets anbefaling (nyt komma):
Test hvem du er mest enig med, og læs mere om de kandidater der stiller op i din kommune eller region.

Se de tre tidligere afsnit:
1: Uh, det svære komma
2: Mere banner-kritik
3: DR-valgbanner, episode 3.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar