Ja, for det er han sgu da nødt til.
Jeg beskæftiger mig på denne blog med det danske sprog og med tekster i bred forstand, ikke med politisk spåkoneri. Men det er også netop en tekstlig analyse der leder frem til ovenstående påstand, idet jeg læser Obamas gøren og laden i Skandinavien her i efteråret som en tekst der skal hænge sammen.
Allerede med Obamas mislykkede OL-stunt i København den 2. oktober kunne man sige sig selv at det ikke er politisk comme il faut at gide rejse til København for at blande sig i sport på vegne af sin hjemby og så ikke gide tage til klimakonference i København i december. Med banneret ”Right city, wrong date” viste Greenpeace også at de har fat i den lange ende, og at et sådant scenarium ikke vil gå upåset hen.
Nu har Det hvide Hus så oven i købet næsten lovet at Obama selv vil hente sin nobelpris i Oslo den 10. december. En pris som mange mener han ikke er den mest fortjente modtager af.
Hermed danner to ømtålelige begivenheder umiddelbar kontekst til Obamas mulige tilstedeværelse eller fravær ved klimakonferencen i København 7.-18. december. Den kontekst kan han ikke løbe fra. Den er der. Og derfor vil det være politisk selvmord ikke også at besøge København i december, og da for mere end blot en hurtig mellemlanding. Han er så at sige nødt til at sidde Chicago og Nobel-prisen af.
Så klar er teksten nok ikke for de amerikanske vælgere. Og det er da også i en dansk-skandinavisk (måske europæisk) synsvinkel at jeg ser denne tekst for mig. Men jeg tror at verden efterhånden er så lille at teksten vil være synlig for alle, specielt når miljøvenner og politiske fjender hellere end gerne vil hjælpe til med at forkynde den såfremt det bliver versionen med Obamas Cop15-fravær. En sådan tekst vil være meget ødelæggende for Obamas politiske brand og ditto troværdighed.
Derfor kan jeg ikke forestille mig andet end at Obama kommer til København igen – og i mere end et par timer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar