Jeg hører med et halvt øre en efterlysning i Radioavisen på P4 – det er vist en pige der efterlyses. En formulering bryder igennem til min bevidsthed: ”… kraftig af bygning, uden at være fed …”.
Interessant ordvalg.
Den efterlyste er altså ikke fed, men hvad ville de have sagt hvis de skulle efterlyse én der faktisk var temmelig fed? Hvornår har de nogensinde efterlyst en fed?
Fed – dét er jo grimt at sige. Men man kan altså godt bruge ordet ”fed” som distingverende betegnelse for en person som ikke er det. Et politisk korrekt vokabular kan altså trække direkte på et politisk ukorrekt vokabular. For hvordan skulle vi ellers kunne forstå hvad ”uden at være fed” betyder?
Tænker man lidt over det, vil man komme frem til at det der i denne sammenhæng nødvendiggør brugen af ordet ”fed”, er den høflige vægren ved ellers at bruge det om konkretiserede fede personer. For når man mange gange nok bruger ”kraftig” som eufemisme for ”fed”, så er man jo nødt til at forklare sig når man faktisk mener kraftig.
Det er hverken stupidt eller unormalt, men det er alligevel en sprogtanke værd.
Man ku jo ha brugt 'overvægtig' :)
SvarSletOvervægtig lyder jo som en objektiv anklage, uanset hvordan man vender og drejer det. Så det er nok ikke løsningen. Kraftig er fint, bare synd at man har brugt det så meget som en underdrivelse at man, når man virkelig mener det, er nødt til at sige "kraftig, men ikke fed".
SvarSlet